Nu titte til hinanden de favre blomster sm'de muntre fugle kalderp'verandre 
nu alle jordens b'eres 'opsl'nu sneglen med hus p'yg vil vandre. 
 
Den k' Gud og skaber, den mindste ord er n' 
han f'fugl og markens lilje kl'r. 
dog menneskenes b'ar han allermest k' 
Gud 'er p'jet, n'det gr'r. 
 
Guds s'r selv et barn, og p'rybbestr'an l'hans vugge stod p'ord foruden g'e 
Guds himmeriges fryd har han lovet de sm'og blomster fra Paradisets enge. 
 
Guds s'r os s'' han er b'ennen stor, 
han b'r barnet op til Gud p'rmen 
han storm og hav betvang, da han vandred p'ord 
men b'e leged' ham ved barmen. 
 
O du, som os velsigned' og tog i favn de sm' 
en morgen se vi dig i Paradiset 
du l'e os til Gud vore 'opsl' 
eveindelig v' du lovpriset.  
    C 
 -	    C 
 -	    F	 -	    C	 - 
    G 
 -	    C 
 -	    G	C	    C	G 
    Am 
F	    C 
C7	    F	 -	    C	 - 
    Dm7 
G	    C 
F	    C	G	    C	 - 


Tabbed by: 	[email protected]